Biler står foran at blive mere og mere selvkørende. Imidlertid opstår der ofte problemer i dårlig vejr, fx snevejr eller regnvejr. Her må mange af de nuværende løsninger give op. De bliver enten dækket af sne eller der er så meget vand på linsen, at billederne bliver for unøjagtige til at fungere som grundlag for bilkørsel.
Nu har virksomheden Maxell udviklet en Ultrasonic Cleaning Lens Unit (UCLU), der kombinerer In-Car Camera Lens Unit og ultralydsteknikker.
UCLU kan forstøve regndråber og smelte sne i én enhed ved at ændre ultralydsbølgebåndet. Produktet er udstyret med en tilstand, der forstøver regndråber ved vibration af det vibrerende legeme inde i kabinettet, og en tilstand, der smelter sne ved hjælp af termisk energi genereret af vibrationerne.
Forbruget er på beskedne 5W selv i snesmeltningstilstand, og gælder det regn/vand tager det mindre end 1 sekund at få vandet væk fra linserne.
Produktet er dog endnu ikke klart til bilindustrien. Maxell regner selv med, at en masseproduktion kan gå i gang i 2026
Kilde: Maxell