Digitaliseringsstyrelsen har revideret National Standard for Identiteters Sikringsniveauer (NSIS). Samtidig er tilhørende vejledning og revisionsvejledning, baseret på erfaringer med implementering og anvendelse af NSIS i praksis, også blevet revideret. Revideringen er sket med inddragelse af relevante interessenter via en evaluering gennemført i foråret 2024.
Digitaliseringsstyrelsen vil opfordre alle relevante interessenter til at gennemgå de reviderede NSIS-dokumenter og indsende høringssvar. Eventuelle høringssvar kan sendes til NSIS Tilsynet og skal være Digitaliseringsstyrelsen i hænde senest med udgangen af den 2. juni 2024.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen