Udviklingen af Wi-Fi-standarder har fart på. Wi-fi 6 er kun en håndfuld år gammelt, men allerede nu er Wi-Fi 7 klar. Det gik i luften lige efter nytår, og kan byde på hastigheder, der er dobbelt op i forhold i forhold til forgængeren.
Udover hastigheden kan man også se frem til bedre brugeroplevelser og muliggør at have flere forbindelser til brugeren samtidig for at højne stabiliteten og båndbredden.
Sikkerheden skal dog også være klar, og Fortinet, et af verdens største sikkerhedsfirmaer, er klar med sikkerhedsløsninger integreret med Wi-Fi 7
FortiAp 441K leverer øget hastighed og kapacitet. Samtidig er den nye FortiSwitch T1024 specialbygget med 10 Gigabit Ethernet (GE) adgang og 90W Power over Ethernet (PoE) teknologi til understøttelse af Wi-Fi 7 bredbåndskrav.
Enhederne leverer den trådløse ydeevne, som mange danske virksomheder ikke bare har brug for i dag, men også i fremtiden.
– Hvis virksomheder gerne vil have det nyeste nye, er Wi-Fi 7 en god løsning. Man skal dog være opmærksom på, at det er en teknologi, som stiller krav til den resterende infrastruktur. Det kan give konsekvenser i forhold til den øgede båndbredde, hvis den underliggende infrastruktur ikke er gearet til det, eller hvis sikkerhedsløsningerne, virksomheden anvender, ikke kan følge med den øgede trafik og båndbredde til at sikre brugerne. Det er derfor vigtigt at få noget rådgivning, inden man skifter til Wi-Fi 7 sikkerhedsløsninger, siger Christian Rutrecht, Cybersikkerhedsekspert ved Fortinet Danmark.
Kilde: Fortinet