Generelt er indbyggerne i de danske boligforeninger trygge ved at bo i dem. Og det er blevet bedre med årene, viser en ny rapport fra DKTV.
Af de 605 adspurgte respondenter oplever næsten halvdelen, at beboerne føler sig mere trygge i dag, end de gjorde for 10 år siden. Særligt positivt står det til i boligen, hvor mere end 96 procent af respondenterne føler sig trygge.
Jeg er meget positiv over, at beboerne generelt set oplever en følelse af tryghed. Rapporten bekræfter mig i, at de tiltag vi gør for at højne sikkerheden i boligforeningerne, har en effekt. Når det er sagt, må vi ikke glemme at lytte til den mindre procentdel, der i samme periode har oplevet en stigende utryghed blandt beboerne, siger Martin Nielsen Nørskov, kommerciel direktør i DKTV.
For mens halvdelen følte sig mere trygge, var utrygheden steget hos 10 procent. Her var det især lejerne, som følte sig mere utrygge. Den var gået op med 12 procent, mens den kun var steget med to procent hos ejerne.
Ydermere er størrelsen på boligforeningerne også meget afgørende for tryghed eller ej. For trods den generelle tryghed er steget, gemmer undersøgelsen på skævvridninger
Her står det klart, at utrygheden er dobbelt så høj blandt respondenter fra store foreninger med mere end 400 beboere sammenlignet med respondenter fra små foreninger med mindre end 200 beboere. Utrygheden er størst på fællesområder, stier og veje, hvor det især er adfærd som hensynsløs kørsel og salg af euforiserende stoffer, der bidrager til følelsen af utryghed.
Erfaringerne fra DKTVs indsats med at højne trygheden i udsatte boligområder viser, at sikringsløsninger som videoovervågning og adgangskontrol medvirker til en større tryghed blandt beboere og ansatte. Men løsningen er ikke alene flere kameraer, påpeger Martin Nielsen Nørskov.
– Vi har set gentagne eksempler på boligforeninger, der har reduceret udgifter til hærværk og skabt mere tryghed i forbindelse med en række sikkerhedsmæssige tiltag. Kameraovervågning har en tydelig præventiv effekt, men dermed ikke sagt at kameraerne løser alle problemerne. Gode relationer og godt naboskab er mindst lige så vigtigt i forhold til at bekæmpe utrygheden, siger han og tilføjer:
– Denne rapport bekræfter mig i, at vores tiltag virker, men jeg overvejer samtidig, om vi skal blive bedre til at tage en helhedsvurdering og ud fra den viden vi har om kriminalitetsbekæmpelse rådgive foreningerne om øvrige tiltag. For ét er de praktiske foranstaltninger som f.eks. videoovervågning, dørtelefoner og øget belysning på veje og fællesarealer – noget andet er den sociale indsats og det store arbejde, der ligger i at skabe et trygt fundament og fællesskab i foreningen.
Kilde: DKTV