GPDR-reglerne bliver taget langt mindre seriøst her i landet end i en håndfuld andre europæiske lande, viser en Fieldstat-undersøgelse foretaget på vegne af Piwik PRO.
Undersøgelsen omfatter 300 danske virksomheder, og den viser bl.a., at over 30 % af de danske respondenter ikke ved, om deres data er opbevaret i eller udenfor EU. Det er en væsentlig overtrædelse af GDPR-reglerne, hvis de gør. Personfølsomme data skal opbevares sikkert inden for EU’s grænser, medmindre der er specifikke aftaler med tredjelande.
Undersøgelsen viser også, at prisen er en mere vigtig faktor for danske firmaer end GDPR, når de vælger dataudbydere. 46 % angiver pris som en vigtig faktor, mens 42 % nævner GDPR som en af grundene til at vælge europæiske leverandører.
På trods af udfordringerne oplever flere virksomheder positive effekter af GDPR end negative. I Danmark mener en tredjedel, at GDPR har haft en positiv effekt på deres forretning, men de andre lande ligger i snit 10 procent højere. Kun 14,7% ser det som negativt, og det er det samme billede, som går igen i de andre lande.
Der er et stigende ønske blandt danske virksomheder om at bruge leverandører indenfor EU, især hvis de kan konkurrere med “big tech”. Især inden for marketing er der fokus på techgiganterne, hvor det er svært at komme udenom især Google og Meta.
Dog viser undersøgelsen, at 33,7% af de danske virksomheder faktisk ikke vil vælge europæiske alternativer til “big tech”, hvilket er det højeste tal blandt de fem undersøgte lande.
Læs hele undersøgelse her – de danske resultater findes fra siderne 18-29
Kilde: Fieldstat/Piwik PRO