I dag er sikkerhedseksperter for længst hold op med at sige, om en given virksomhed bliver udsat for internet-angreb. I dag hedder det hvornår – og det gælder alle virksomheder – store som små og uanset branche.
Derfor gælder det om at have sikkerheden i orden, og her kan særligt landets mange SMV´ere kan brug for hjælp – og det kan de i form af tilskud, når Det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed (NCC) i dag 2. runde af tilskudspulje målrettet små- og mellemstore virksomheder.
Med tilskudspuljen ønsker NCC at støtte SMV’er, herunder start-ups, som fokuserer på at udvikle cybersikkerhedsløsninger. Derfor kan puljen udelukkende søges af SMV’er eller konsortier bestående af minimum én SMV.
Tilskudspuljen er på 7,5 millioner kr. og er åben for ansøgninger fra i dag og frem til 15. oktober 2024. NCC kommer til at udmønte i alt 17,3 millioner kr. i tilskudsmidler i 2024 og 2025 til at understøtte cybersikkerheden i Danmark.
Puljen er medfinansieret af EU og administreres af NCC, som er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, og den er åben for ansøgninger frem til den 15. oktober.
Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet