Mariendal El-Teknik A/S har indledt et strategisk samarbejde med Almsten Sikring. Gennem partnerskab vil Mariendal El-Teknik A/S og Almsten Sikring kombinere deres ekspertise og ressourcer for at skabe en attraktiv værditilvækst og introducere nye dimensioner af service og løsninger til kunderne.
– Dette strategiske samarbejde markerer en vigtig milepæl for Mariendal El-Teknik A/S. Vi er begejstrede for at kombinere vores brede ekspertise inden for el-tekniske løsninger med Almsten Sikrings seriøse tilgang til kundeservice og kvalitet. Vores kunder vil opleve en bredere vifte af muligheder og fordele, der styrker vores fælles engagement i at levere høj kvalitet og værdi. Partnerskaber er endvidere en meget vigtig del af vores strategiske rejse i mod 2026. Tyverisikring er et meget specialiseret område, som kræver kritisk masse. I dette partnerskab kan vi give vores værdsatte kunder den kærlige opmærksomhed de fortjener, så vi sammen sikrer at de altid har adgang til den nyeste viden og de rigtige løsninger for dem, forklarer adm. Direktør, Johan Ungermann Poulsen, Mariendal El-Teknik.
Hos Almsten Sikring har man længe kigget mod netop Nordjylland for at udvide det geografiske område
Vi er både stolte og begejstrede over endelig at have fundet den rette samarbejdspartner til at indfri vores vækstambitioner. Vi betragter os selv som eksperter i et niche-marked, og derfor kan vi i dette samarbejde supplere hinanden rigtig godt ude hos kunderne. Det er i sidste ende dem, det hele drejer sig om, påpeger adm. Direktør, Lars Chr. Almsten, Almsten Sikring.
Kilde: Mariendal El-Teknik