Nu går den ikke længere, mener Ingeniørforeningen IDA, der kalder muligheden for, at butikker kan optage samtaler mellem ansatte og kunder for rendyrket total-overvågning.
Muligheder opstår efter en ændringen af straffeloven, der træder i kraft den 1. februar. Baggrunden er et ønske om at få flere værktøjer til at bekæmpe det stigende antal butikstyveri, lyder det fra regeringen, De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv.
Hos IDA ser man helt anderledes på sagen. Her er holdingen, at man er på vej til totalovervågning af borgere, og betyder bl.a. at butiksansatte fremover skal affinde sig med, at arbejdsgiveren optager deres samtaler med kunder og kolleger fra de møder på job og til fyraften.
– Én ting er, at kunderne risikerer at få optaget deres samtaler, som måske rummer detaljer om deres privatliv. Noget andet er de ansatte, der ikke længere frit vil kunne drøfte personalemæssige eller personlige emner i fortrolighed, fordi alt bliver optaget. Der er tale om overvågning af medarbejderne i en helt uhørt skala, og lydoptagelser kan let misbruges af arbejdsgiveren og stille medarbejderne i en dårlig situation, siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.
Faktisk køber hun ikke hele den præmis, som ligger bag lovændringen – nemlig at butikkerne i dag har svært ved at dokumentere, når butikstyve truer butiksansatte, hvilket lydoptagelser angiveligt kunne ændre.
– Konstant lydoptagelse er voldsomt indgribende for alle parter. Hensynet til de ansattes arbejdsforhold bør vægte højere end ønsket om at indføre skjulte optagelser af samtaler med kunderne. Problemet bør kunne løses ved, at medarbejderne kan trykke på en optageknap, hvis der er optræk til en ubehagelig situation med en kunde, siger hun.
Yderligere er det et tiltag, som ensidigt tilgodeser arbejdsgivernes interesser. Arbejdstagerne har slet været en del af forhandlingerne, påpeger hun.
Malene Matthison-Hansen vurdere også, at det kan få alvorlig indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø.
– Det skaber grobund for mistrivsel, når du konstant er overvåget, og det er heller ikke befordrende for ytringsfriheden på arbejdspladsen, siger hun.
Ifølge IDA vil lovændringen rokke markant ved, hvad der lovligt, når det gælder lydoptagelser i forhold til straffelovens paragraf 263.
I dag er det strafbart, hvis man ”ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i”.
Ifølge Malene Matthison-Hansen tilsidesætter politikerne også den aftale om kontrolforanstaltninger, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter.
– Indsamlingen af privatlivsdata skal stå mål med det, man ønsker at opnå, og et bærende princip i GDPR er dataminimering. Det her er et udtryk for det modsatte. Derfor opfordrer vi til at finde en mindre indgribende løsning, som involverer de ansatte, siger Malene Matthison-Hansen.
Kilde: IDA