Digitaliseringen af logistikbranchen ændrer måden, varer bevæger sig på tværs af kloden. Med stigende krav til sporbarhed, effektivitet og bæredygtighed vokser behovet for intelligent, overvåget transport.
IoT-trackere, der måler containerens position, temperatur, fugtighed, lysniveau og bevægelse i realtid, er i dag en central del af moderne containerlogistik. De gør det muligt at overvåge værdifuld last gennem hele forsyningskæden – fra havn til lager.
Men bag den avancerede elektronik gemmer sig en ofte overset udfordring: batteriet.
Når en tracker skal fungere i flere år på åbent hav – udsat for vibrationer, kulde og varme – stilles der ekstreme krav til energiforsyningen. Den skal levere stabil effekt, have lav selvafladning, modstå fugt og korrosion og fungere i temperaturer fra –40°C til +75°C.
Batterivalget er afgørende for designet
Flere batterikemier kan anvendes til containertrackere – herunder bl.a. Li-SOCl₂, Li-MnO₂, Li-ion og NiMH – hver med sine styrker, afhængigt af krav til spænding, energitæthed, opladningsmulighed og miljøforhold.
Her fokuserer vi på to velafprøvede teknologier: primære lithiumbatterier og genopladelige NiMH-batterier. De dækker tilsammen et bredt spektrum af IoT-applikationer og er velkendte for deres driftssikkerhed og dokumenterede ydeevne.
Lang levetid med primære lithiumbatterier
Primære lithiumbatterier, som f.eks.
Panasonics CR-LAZ-serie, udmærker sig ved høj kapacitet, lav selvafladning og stabil spænding – selv efter tusindvis af driftstimer. De fungerer pålideligt i temperaturer fra –40°C til +60°C og egner sig særligt til trackere, hvor batteriskift er vanskeligt.
Med en stabil afladningskurve og høj energitæthed er teknologien ideel til forseglede enheder, hvor maksimal levetid og minimal vedligeholdelse er afgørende.
Fleksibilitet og robusthed med NiMH
Genopladelige NiMH-batterier, som Panasonics HU-serie bl.a. BK310CHU, bruges ofte i trackere med solcelle opladning eller periodisk strømtilførsel. De tåler kontinuerlig trickle-opladning, bevarer kapaciteten ved langvarig drift og kan oplades og aflades i et bredt temperaturinterval fra –20°C til +75°C.
NiMH er kendt for sin driftssikkerhed, miljøvenlige profil og evne til at modstå både varme og direkte solpåvirkning på containerens yderside.
Dansk udvikling og dokumenteret kvalitet
Hos ACTEC handler batteriløsninger ikke kun om kemi, men om helheden. I virksomhedens danske produktion samles kundetilpassede batteripakker, hvor stik, ledninger, beskyttelseskredse og termiske sikringer tilpasses den enkelte applikation.
Alle løsninger testes i eget testcenter, hvor batteripakker udsættes for realistiske miljøer med temperaturvariationer og belastningsprofiler – så løsningen får dokumenteret driftssikkerhed i praksis.
Til større serier samarbejder vi med nogle af verdens mest anerkendte batteriproducenter som Panasonic, hvilket sikrer høj leveringssikkerhed, ensartet kvalitet og mulighed for certificering efter internationale standarder.
En teknisk partner til IoT og logistik
ACTEC samarbejder med IoT-udviklingshuse, systemintegratorer og producenter af udstyr til transport, logistik og maritim sporing. Kombinationen af dansk udvikling, lokal testkapacitet og global produktionsstyrke gør virksomheden til en fleksibel teknisk partner – fra prototype til serieproduktion.
